Mød mono selected vinderen Andenpiloten

Dato: 20.01.2014

Vinderen af mono Selected: AndenPiloten

Vi har i dette blogpost set nærmere på Andenpiloten.dk, som vandt mono Selected kategorien i D4 konkurrencen 2013. Hør hvad det var vi faldt for og få gode tips og inspiration til at optimere din egen hjemmeside. 

Vi har talt med Nichlas Larsen, som har designet Andenpiloten.dk. Sammen har vi sat ord på, hvorfor netop denne hjemmeside er et fantastisk eksempel på brugen af D4 designs, og hvordan andre monobrugere kan bruge det som inspiration til deres egen hjemmeside. 

Design og Jumbotron


AndenPiloten er lavet i det D4 grunddesig der hedder 'Source - w010.4'. Dette er samme design som Fan Favorite vinderen BilDrømme benytter, kan du se lighederne? Valget af D4 Designs giver adgang til alle de nyeste moduler fra mono, og vi kan se at Andenpiloten bruger mange af dem. Vi har spurgt Nichlas Larsen, hvad hans eget favoritmodul er:

”Jombotronmodulet er et fantastisk modul der har mange anvendelsesmuligheder. Udover at modulet kan være med til at gøre ens hjemmeside mere "levende", kan man både bruge det som et topbanner, der der profilerer en række af ens produkter og linker direkte til dem. Men man kunne også bruge den til at profilere cases eller den lokale sportsklub kunne bruge den som et logo-slideshow for deres sponsorer - kun fantasien sætter grænser.” 
 

- Nichlas Larsen, designer af Andenpiloten.dk

Jumbotron er uden tvivl et fantastisk modul der kan bruges til mange ting, som Nichlas også pointerer, og hvis du gerne vil give din hjemmeside et mere visuelt fokus, bør du helt sikkert prøve at bruge det!

Jumbotron er et af de nye fuldbredde moduler og kan derfor fylde hele skærmens bredde, såfremt det er placeret i en fuldbredde-pladsholder. Se et eksempel på dette på Andenpilotens forside. Modulet kan også med fordel bruges i mindre pladsholdere. Så får det samme størrelse som et almindeligt billedmodul, men giver mulighed for at uploade flere billeder på én gang, som kan vises på skift, og lægge knapper med forskellige links ind på hvert billede. Find et kreativt eksempel på dette på Andenpilotens underside Services eller kig på billedet nedenfor. 

Udnyttelse af D4 Design: Fladt design og rent udtryk og struktur


D4 Designs kan udnyttes på utallige måder, og det er forskelligt fra bruger til bruger, hvilke fordele man lægger mest vægt på. Vi har derfor spurgt Nicholas, hvad han bedst kan lide ved D4 Designs:

”Mono's D4 designs gør det muligt at man altid kan gøre brug af moduler med de seneste funktionaliteter. Samtidigt får man et design som i høj grad kan tilpasses individuelle behov og ønsker via CSS”.

 

Nichlas Larsen, designer af Andenpiloten.dk

Der er rigtig mange gode ting at sige om designet af Andenpiloten.dk. Personligt mener Nichlas Larsen, at ”Sidens generelle udtryk og det stilrene flade design er sidens stolthed”. Lad os derfor se lidt nærmere på det, for vi er meget enige!

Strukturen på Andenpiloten er medvirkende til det rene udtryk og betyder uden tvivl rigtig meget for besøgendes oplevelse af hjemmesiden. Det er meget nemt at navigere rundt på siden gennem topmenuen, hvor der kun er 5 forskellige menupunkter. Hjemmesiden har dog over 10 sider i alt, men for at undgå at få en rodet topmenu, bliver der i stedet linket til undersiderne igennem fx modulet Vertikal Menu, som kan findes på forsiden og Jombotronmodulet, som kan findes underservices. Det er en rigtig smart måde at lave en brugervenlig struktur på, så hjemmesidens besøgende ikke bliver forvirrede over en kompleks topmenu eller lange undermenuer. Bemærk også, at menupunkterne er betegnet med et enkelt eller to ord, så læserne hurtigt kan forstå, hvad undersiderne indeholder.

Det flade design, som Nichlas nævner, er en kombination af at bruge det valgte D4 Design og det enkle forhold mellem billeder og tekst. Der er ingen unødvendige skygger, linjer eller forskellige farvetemaer. Uanset hvor man kommer hen på siden er der flotte billeder og illustrationer, som alle sammen har det samme rolige udtryk og giver god sammenhæng mellem alle siderne. 

Nichlas Larsen giver et godt råd


Vi har da også bedt Nichlas om at give et godt råd til andre mono-brugere:

”Et billede siger mere end tusinde ord - så sørg for at jeres sider har få, men sørg for at det er gode og store billeder.”

 

- Nichlas Larsen, designer af Andenpiloten.dk

Vi takker for tippet og giver Nichlas helt ret. De nyeste trends for 2014 peger nemlig i retning af, at brugen af illustrationer på hjemmesider er vejen frem, og det du bør satse på med din hjemmeside. Hold et simpelt layout med et rent farvetema og brug minimum et billede på hver side, men gerne flere. Skær ned på mængden af tekst, og sats på at overbevise dine besøgende med flotte billeder, som siger noget om din hjemmesides foretagende som fx din forretning eller dine services. Du kan læse mere om tendensen her.

Bemærk også den flotte kontaktside og den kreative brug af et baggrundsbillede med kontaktmodulet ”Kombineret kort og kontakt” samt en vertikal menu, som er placeret rundt om portrættet for at skabe flot samspil.

Hvad kan vi lære af AndenPiloten?


Mange ting. Hjemmesiden er et rigtig godt eksempel på, hvordan D4 designs kan bruges til at skabe en flot, simpel, let og funktionel hjemmeside, gennem brug af et rent design og de nyeste D4 moduler. Der er holdt et klart visuelt fokus, hvor flotte illustrationer vægter mere end teksten alene. Og den tekst, der bliver brugt, er sat op på meget overskuelig vis, så læseren ikke forsvinder ind i en lang roman, men hurtigt kan skabe sig et overblik over hjemmesidens indhold. Her er et par opsummerende punkter:

Tusind tak til alle deltagere


Vi takker en sidste gang for en fantastisk konkurrence, og vi glæder os til at se endnu flere flotte D4-hjemmesider i 2014!

Husk, at du altid kan prøve at skifte D4 Design, hvis du ønsker at friske din hjemmeside op uden der sker det mindste med dit indhold – selv hvis du bruger CSS redigering! Du kan også altid tilføje og fjerne moduler uden problemer, så der er ingen fare for at kaste sig ud i det og prøve dig frem. Læs mere om D4 Designs her.