Opsæt DNS-indstillinger

På denne side kan du finde hjælp til hvordan du opsætter domæneindstillinger (DNS) på dit domæne i dit mono Account Center. Du kan bl.a. finde hjælp til opsætning af MX records såfremt du har e-mailkonto hostet hos en anden udbyder og domænet hostet hos Mono.

 

Domæne & e-mailkonto hostet hos mono

Hvis du har både domæne og e-mailkonto hostet hos Mono, er dine DNS-indstillinger som udgangspunkt altid korrekte. Såfremt du oplever problemer med visningen af dit domæne til din hjemmeside eller hvis din e-mailkonto ikke fungerer, anbefaler vi dog at du undersøger om dine DNS-indstillinger er korrekte. 

Du indstiller dine DNS-indstillinger i dit Account Center under fanen 'Domæner' > 'Administrér' > 'DNS Administration'.

Sådan skal dine DNS-indstillinger se ud når du har domæne & e-mail hos mono

DNS indstillinger, XMX records, IP-adresse, CNAME, txt

Bemærk!

IP-adressse - Ovenstående IP-adresse er Mono's og skal ikke ændres

DNS-indstillinger - Ovenstående DNS-indstillinger er standard og dine indstillinger skal således være identiske med disse pånær: ditdomæne.dk - dette er blot et eksempel, dit eget domænenavn bør i stedet fremgå i dine indstillinger.

Har du domæne hos mono & e-mailkonto hos anden udbyder?

Såfremt du har flyttet dit domæne til Mono men har din e-mailkonto hos en anden udbyder, skal du opsætte MX-records på dit domæne, for at aktivere din e-mailkonto. Opsætter du ikke dine MX-records, vil du opleve at du ikke kan sende eller modtage mails. Du opsætter dine MX- records således:

1. Log på dit Account Center
2. Klik på Domæner
3. Klik på den blå knap 'Administrér' ud for dit domæne
4. Klik på den blå knap 'DNS Administration'
5. Ud for feltet MX (Mail) skal du indsætte dine MX records

Dit administratorpanel for dine domæneindstillinger

MX records, DNS-indstillinger, domæneindstillinger

Bemærk! 

MX (Mail) - Såfremt du har flere MX records skal du blot tilføje flere felter for MX records. Dette gør du ved at klikke på den grønne 'Gem' knap hvorefter der vil dukke endnu et felt op hvor du i dropdown-menuen kan vælge MX (Mail) hvorefter du kan indtaste dine MX records. Dette gentager du blot indtil du har indstillet alle dine MX records.

PRIOTITERING - Hvis der er prioritering på dine MX records (fx 10, 20 etc.) skal du indtaste disse til højre for dine MX records under 'Prioritet'. 

SPF (TXT) -  Hvis du har TXT-indstillinger kan du vælge denne type indstillinger i dropdown-menuen med de blå pile og herefter indsætte dine indstillinger