Mono eksperter

Dato: 23.05.2016

NYHED! Mono EKSPERTER laver professionelle hjemmesider til dig

Sidder du ind imellem med følelsen af, at du godt kunne bruge lidt ekspert-hjælp til at få designet din hjemmeside? Så er det tid til at finde champagnen frem! Vi er nemlig rigtig glade for at kunne præsentere et splinternyt tiltag i Mono, som har været efterspurgt i årevis. Byd hjerteligt velkommen til vores Mono Eksperter!

På vores nye Mono Ekspert Portal kan du finde informationer om professionelle webdesignere, som har god erfaring med at bruge mono.net til at opbygge og designe hjemmesider til fornuftige priser. På den måde er du sikker på at kunne få lavet en flot professionel hjemmeside til din virksomhed, uden selv at skulle ofre tid og kræfter på opbygning og design, hvor du efterfølgende nemt kan vedligeholde siden gennem mono.net.

Ekspertportalen er for dig, som gerne vil bruge mono.net til at lave din hjemmeside, men har brug for hjælp til at komme godt fra start, eller få re-designet din nuværende hjemmeside.

Hvem er Mono eksperterne?


Mono Eksperterne er eksperter (deraf navnet) i at arbejde med mono.net og skabe professionelle hjemmesider med Mono-værktøjet. De har flere års erfaring med web og ved hvad det indebærer at opbygge, designe og vedligeholde en professionel hjemmeside. Nogle af eksperterne har egne webbureauer, mens andre arbejder freelance med webdesign. Uanset hvor eksperterne kommer fra og hvor mange hjemmesider de har lavet, står Mono inde for deres arbejde og anbefaler deres hjemmesidekompetencer 100%.

Derudover har flere af eksperterne nogle andre spidskompetencer, så som erfaring med SEO, CSS, HTML, fotografering, videoproduktion, marketing, tekstforfatning mv. som de stiller til rådighed for dig. Så selv om du er helt hjemme i Mono-værktøjet og ikke behøver hjælp til at opbygge din hjemmeside, kan det være at du alligevel kan få god hjælp fra en ekspert. Eksempelvis hvis du mangler hjælp til at få produceret et logo til din virksomhed, vil have taget professionelle fotos af dine medarbejdere, eller har brug for hjælp til at få skrevet tekster til hjemmesiden.

Bemærk at vi kun lige er begyndt og løbende vil opdatere listen over eksperter, så du får et større udvalg!

Hvornår har man brug for en ekspert?


Mono Eksperterne står klar parat til at hjælpe de Mono-brugere, som har brug for hjælp med at designe og opbygge deres hjemmeside i den ene eller anden grad, så man selv nemt kan vedligeholde den efterfølgende. Vores support-team sidder naturligvis altid klar til at hjælpe med gode råd og vejledning, teknisk assistance og alle de spørgsmål du måtte have om hjemmeside-værktøjet og denne service er inkluderet i dit abonnement. Men har du brug for hands-on hjælp til design, opbygning, indhold, CSS, HTML, grafikgenerering, tekstforfatning mv. står vores Eksperter til rådighed!

Mono er som du nok ved et dansk drag-and-drop hjemmesideværktøj, der er skabt til at hjælpe personer, som ikke har erfaring med webdesign, med at få en professionel hjemmeside hurtigt, nemt og billigt. Og hvis man er gør-det-selv typen, som kan klare det hele selv, er der ingen grund til at kontakte en Ekspert. Det er bestemt ikke et krav, blot et tilbud hvis man vil spare tid og få en ekstra god start med hjemmesiden!

Hvad koster eksperternes hjælp?


Da eksperterne er professionelle webdesignere, tager de et gebyr for at hjælpe dig med din hjemmeside. Priserne varierer dog meget fra ekspert til ekspert, men timeprisen ligger på omkring 500kr. og startprisen for at få lavet en hjemmeside er 850kr. alt efter hvor omfangende en side, du skal have lavet.

Eksempler på hjemmesider lavet af mono eksperterne

Herunder kan du se et par eksempler på hjemmesider, som er lavet af vores Mono Eksperter. Bemærk at nogle af siderne er lavet med særlige avancerede designfunktioner i Mono, som kun eksperterne har adgang til.

Sådan bruger du Mono ekspert siden


Den nye Mono Ekspertportal kan findes på www.monoeksperter.dk. Du kan også finde et link til portalen i bunden af www.mono.net

På forsiden af Mono Ekspertportalen kan du finde en oversigt over alle hidtil registrerede Mono Eksperter. Bemærk at listen opdateres løbende. Hver ekspert bliver præsenteret med logo, firmanavn og priser samt eksempler på nogle af de hjemmesider, de har lavet med mono.net.

Når du har fundet en ekspert som du gerne vil lære mere om, kan du se deres profil ved at klikke på "SE PROFIL".

Profilen giver dig en masse information om Ekspertens erfaringer, fokusområder, kompetencer og ikke mindst kontaktoplysninger. Du kan også finde links til de hjemmesider, eksperterne har bygget, samt se eventuelle anbefalinger fra andre Mono brugere.

Hvis du har fundet en ekspert som falder i din smag, kan du kontakte vedkommende og få en uforpligtende snak om dine ønsker for din hjemmeside og derigennem en skræddersyet pris.

Vil du være mono ekspert?


Er du webdesigner, freelancer, IT-nørd, SEO-ekspert, SEM-haj eller har du bare rigtig god erfaring med at bruge mono.net til at lave professionelle hjemmesider, kan du anmode om at blive Mono Ekspert igennem vores Mono Forhandlerprogram. Vi glæder os til at høre fra dig!