Ny webmail

Dato: 14.08.2019

EN NY OG FORBEDRET WEBMAIL

Om en lille måneds tid kan du forvente store forandringer på din webmail, som med en ny opdatering får et mere intuitivt design. Målet med opdateringen er at gøre din indbakke mere overskuelig at se på - og arbejde med. Det nye design vil ikke påvirke de mails, kontaktpersoner, mapper og kalenderbegivenheder, du allerede har liggende.

HVAD ER NYT?


Fremover vil indbakken bestå af en brugervenlig oversigt med tre kolonner, så du hurtigt kan finde og administrere mails. Dertil vil du blandt andet kunne se frem til et responsivt design, som vil gøre det nemmere at læse og sende mails på farten. Webmailen bliver nemlig optimeret til brug på både mobil og tablet, så du nemt og tydeligt kan få et overblik over samtlige mails, mapper og kontaktpersoner. 

Dette inkluderer også kalenderfunktionen, der ligesom resten af designet får et moderne løft. Udover også at være inkluderet i det responsive design tilbyder denne opdatering også muligheden for at synkronisere din kalender med Android, Gmail, Mac OS X, iOS 5+, og Outlook.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?


Det forventes at det nye design vil træde i kraft den 5. september, men du har allerede nu mulighed for at læse mere om mailsystemet og dets funktioner i nedenstående PDF-fil.

Hvis du skulle sidde med andre spørgsmål til opdateringen, eller måske til webmail generelt, er du velkommen til at kontakte vores supportteam på support@mono.net! 

0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentar eller et spørgsmål - Klik her!