Dato: 11.09.2014
Mikrodata - Et must for virksomhedens SEO
I dette blogpost giver vi dig en kort introduktion til "HTML5 mikrodata", og fortæller dig hvordan kan du sikre, at Google og andre søgemaskiner viser dine hjemmesideoplysninger korrekt i søgeresultaterne, når dine potentielle kunder søger efter dig. Samtidig får du også en god forklaring på, hvorfor du bør bruge Globale Data på din hjemmeside (så kan du nemlig bruge mikrodata uden kodefærdigheder).
Søgemaskinerne kan regne ud, hvornår der er tale om fx en overskrift, en brødtekst eller et billede på din hjemmeside ud fra den HTML-kode din hjemmeside er opbygget af. Indtil nu har det ikke været muligt for Google at forstå hvad konteksten eller meningen med bestemt indhold er, fx om teksten på hjemmesiden omhandler et event, en adresse, en film, åbningstider eller noget helt andet, hvilket har gjort det svært for søgemaskinerne at indeksere indholdet af hjemmesider generelt.
Google, Bing og Yahoo har derfor nu indgået en alliance med hjemmesiden Schema.org om at skabe det der kaldes mikrodata. Ved at bruge mikrodata på sin hjemmeside kan man gøre det meget lettere for søgemaskinerne at kategorisere indholdet på hjemmesiden, og det har stor betydning for, hvordan og hvornår din hjemmeside vises i søgeresultaterne. Mikrodata giver dig med andre ord muligheden for meget præcist at fortælle søgemaskinerne, hvad indholdet af din hjemmeside omhandler. Brugen af mikrodata på din hjemmeside kan altså hjælpe søgemaskinerne med at vise meget mere detaljerede og specifikke søgeresultater til dine potentielle kunder, som kan øge trafikken til din hjemmeside.
Vi vil ikke gå i dybden med hvordan mikrodata fungerer i praksis her, men du kan læse mere om funktionerne bag koderne i Google's webmasterværktøjer.
Med andre ord bør enhver hjemmeside i dag bruge mikrodata, fordi de hjælper søgemaskinerne med at forstå, hvad din hjemmeside kan tilbyde brugerne, og det kan resultere i højere klikrater til din side og potentielt set øget salg. Dog kræver arbejdet med mikrodata som udgangspunkt at man kender til HTML5-kodning, hvilket kræver tid og kodefærdigheder og derfor kan være en hindring for mange virksomhedsejere.
Derfor har mono valgt at indarbejde mikrodata i funktionen Globale Data. Med Globale Data behøver du ingen kodefærdigheder for at kunne anvende mikrodatatags, du skal blot indtaste dine oplysninger som fx Firmanavn eller telefonnummer i de felter, der repræsenterer dit indhold. Så kan søgemaskinerne automatisk kategorisere indholdet på din hjemmeside, så du opnår mere præcise og relevante søgeresultater for hjemmesiden.
Hvis du ikke allerede bruger Globale Data på din hjemmeside, så anbefaler vi at du begynder at overveje, hvordan du kan integrere funktionen på din hjemmeside for at forbedre din hjemmesides placering i søgeresultaterne. Ved at bruge Globale data gør du det samtidig også lettere og mere tidsbesparende for dig at administrere de vigtigste informationer på din hjemmeside. Du administrerer nemlig alle dine Globale Data ét sted og skal kun opdatere dine informationer herfra for at ændre dem overalt på din hjemmeside.
Vil du gerne have bedre styr på, hvad du kan gøre for at styrke din hjemmesides SEO? Så anbefaler vi dig at se vores webinar om søgemaskineoptimering.
Webinaret omhandler, hvordan du kan øge din trafik og dit salg ved at styrke din hjemmesides SEO. Vi starter med at fokusere på de basale elementer af søgemaskineoptimering og viser dig helt præcis hvor i monoværktøjet, du nemt kan administrere din SEO.
Webinaret er på dansk og varer i alt 45 minutter, hvor 30 minutter består af vores præsentation, og det sidste kvarter består af en spørgerunde.