Styrk virksomheden online med LinkedIn - 10 tips til LinkedIn for virksomheder

Dato: 23.09.2015

STYRK VIRKSOMHEDEN ONLINE MED LINKEDIN

LinkedIn er en social platform, som gør det nemt at komme i kontakt med potentielle kunder, investorer eller forretningspartnere. Med LinkedIn kan selv en lille virksomhed øge kendskabet til virksomheden og udvide det forretningsmæssige netværk, som samlet set kan hjælpe med at styrke forretningen.

I dette blogindlæg giver vi 10 tips til, hvordan du kan bruge LinkedIn til at udbrede kendskabet til din virksomhed og dine produkter
 samt øge din professionelle profil og hjemmesidetrafik.

1. er du ny på LinkedIn?


Hvis du er helt ny på LinkedIn, så er det en god idé at starte med opbygningen af din egen personlige LinkedIn profil. Her bør du oploade et professionelt billede af dig selv, lave et online CV ved at liste tidligere arbejdsgivere og uddybe arbejdsområder, erfaring osv. Det kan være en god idé at oprette forbindelse til tidligere kollegaer og arbejdsgivere - især hvis de kan give dig en udtalelse eller anbefaling via LinkedIn.

En god og velstruktureret LinkedIn profil skaber større troværdighed omkring din person - og øger muligheden for at skabe et professionelt netværk, hvilket smitter positivt af på din virksomhed.

TIP! 
Når du laver din personlige LinkedIn profil, så har du mulighed for at personliggøre URI'en (adressen til profilen). Du ændrer din URI ved at logge ind på din LinkedIn profil > trykke på 'Profil' > 'Rediger Profil' øverst i menuen. Derefter trykker du på det lille tandhjul ud for dit nuværende LinkedIn link. På næste side trykker du på blyanten udfor linket, indtaster dit fulde navn (eller hvad du ønsker, som din URI) og trykker 'Gem'.

Ved at bruge dit fulde navn i din LinkedIn-adresse fremstår din profil professionel, på samme måde som det er professionelt at have virksomhedens navn som hjemmesidens domæne. Det gør det samtidig lettere for kunder og potentielle partnere at finde dig på LinkedIn. 

2. Opret en virksomhedsside


Når du har en personlig LinkedIn profil og har skabt kontakt til dit netværk, så kan det være en god idé at lave en virksomhedsside (company page) på LinkedIn. Ved at have en virksomhedsside kan du styrke virksomhedens brand og forretningsmæssige profil, fremvise produkter, dele jobopslag, blogindlæg og meget mere. 

Sørg derfor for at din virksomhedsside bære virksomhedens navn, har et skarpt billede med virksomhedens logo og et cover billede, der er visuelt inspirende og som skaber opmærksomhed omkring fx jeres medarbejdere, produkter, services, butik, eller hvad du ellers mener er relevant.

TIP! Du kan få hjælp til at komme i gang med din LinkedIn company page med denne step-by-step guide fra Digital Works.
 

3. Inkludér jeres produkter


Til trods for at LinkedIn sidste år lukkede ned for deres produktsider, så bør du stadig overveje at fremvise dine produkter på LinkedIn. 

Det er nemlig muligt at oprette en fremvisningside (showcase page), hvor du beskriver og præsenterer dine produkter. Fremvisningssiderne fungerer som en seperat underside til din company page, og giver mulighed for at skabe opmærksomhed omkring dine produkter og services. Som konsulent kan du eksempelvis beskrive og markedsføre særlige kurser, uddannelser eller lignende. Som lille virksomhed kan du altså fint få gavn af disse fremvisningssider, der viser hvad virksomheden tilbyder, sælger eller arbejder med.

4. Målret din kommunikation


Med showcase pages kan du målrette din kommunikation og relevant information til udvalgte kundesegmenter – showcase pages følges nemlig kun af de kunder, der aktivt har valgt at følge dem! Derfor vil dine følgere formenlitgt have interesse i de produkter og services, som de følger, og det betyder at du øger sandsynligheden for at de vil engagere sig med dine . En konsulent kan altså have fremvisningssider med information til private vedr. karrierevejledning eller lignende - og derudover have en anden fremvisningsside henvendt til virksomheder med information om teambuilding, virksomhedsledelse osv. Her sikrer konsulenten at han ikke "irriterer" de private med informationer henvendt virksomheder, og omvendt.

Så kort og godt: Husk at du kan bruge dine fremvisningssider til at målrette kommunikation omkring særlige produkter, nyheder mv.

5. Giv dine medarbejdere adgang


Hvis der er flere medarbejdere, som skal have indflydelse på jeres LinkedIn virksomhedssides indhold, besvare henvendelser eller analysere sidens udvikling og aktiviteter, så kan du med fordel give disse medarbejdere adgang til administration af siden. Det kræver blot, at er I er forbundede (connectede) på LinkedIn.

TIP!
Du giver dine medarbejdere adgang til at lave opslag på jeres virksomhedsside ved at trykke på 'Rediger' knappen på virksomhedssidens forside.

6. Lav opslag og skab traffik


LinkedIn er en social platform, hvor det ligesom på Facebook er vigtigt at være aktiv. Så husk at lave opslag på LinkedIn, når der sker nye aktiviteter i virksomheden - del eksempelvis information om nye kurser, nye blogindlæg, artikler hvor virksomheden er nævnt, ledige stillinger, nye produkter osv.

Der kan sagtens være forskel på, hvordan du kommunikerer på LinkedIn i forhold til andre sociale platforme som fx Facebook og Twitter. På LinkedIn er det særligt vigtigt at holde en professionel tone i din kommunikation.

TIP!
Når du laver opslag på LinkedIn, som er relateret til din hjemmeside, så link til din hjemmeside og øg dermed også trafikken til siden. Hvis du eksempelvis har en blog på din hjemmeside, så del nye blogindlæg på LinkedIn med en kort forklarende tekst, der giver et kort overblik over indholdet og gør det let at få adgang til det fulde blogindlæg. Det kan øge trafikken samt forbedre din hjemmesides SEO, da sociale delinger, likes og kommentarer er noget der giver point hos Google.

7. Annoncér på LinkedIn


Som mindre virksomhed har I måske allerede investeret I Google Adwords eller prøvet at booste et opslag på Facebook. Når jeres virksomhed nu også er aktiv på LinkedIn, så opstår der også nye muligheder for at annoncere og nå jeres målgruppe.

TIP!
Sammenlignet med mulighederne på mange andre annonceringsplatforme så kan man på LinkedIn meget specifikt målrette sin annoncering. Du kan blandt andet målrette annoncerne efter jobtitel, jobfunktion, branche, geografi, virksomhedsstørrelse, alder, køn mm. Dette gør det meget lettere at ramme lige præcis den målgruppe du ønsker - og forhåbentligt gør det, at du kan indsnævre dit budget og få et langt bedre resultat med din annoncering! Læs meget mere om LinkedIn Ads her.

8. Analysér jeres LinkedIn side


Ligesom på din hjemmeside, på Facebook og andre platforme, så er det interessant at følge med i udviklingen af din LinkedIn side og resultaterne af det kommunkative arbejde, du har lavet. 

På din virksomhedsside har du mulighed for at tilgå et analyseværktøj, der blandt andet analyserer kliks på dine opdateringer, rækkevidden af dine annoncer samt udvikling og karakteristik af dine følgere (hvilke brancher er dine følgere i, hvilken jobfunktion her de mv.)

Dette analyse værktøj giver dig altså mulighed for at følge med i hvor mange, der interagerer med hvilke opslag, så du ved, hvad dine målgrupper er interesserede i.

TIP!
Du har et seperat analyseværktøj til dine showcase pages. Dette giver dig mulighed for at få information om interaktioner fra særlige dele af din målgruppe, hvilket igen kan skabe en større forståelse af de forskellige segmenter, din virksomhed har. 
Du finder analysen af dine showcase pages på forsiden af disse - mens du ligeledes finder analysen af selve din virksomhedsside på dennes forside.

9. Integrér LinkedIn MED DIN hjemmeside


Det er let og fordelagtigt at koble jeres virksomhedsside sammen med jeres hjemmeside, da denne sammenkobling vil øge trafikken begge veje og gøre det lettere for virksomhedens kunder at finde yderligere information om jeres produkter og services.

Det er altså en god idé at tilføje et link til din hjemmeside på din LinkedIn virksomhedsside. Det gør du ved at trykke på "Rediger/Edit" knappen på din side og indsætte linket til din hjemmeside i panelet ude til højre, hvor du samtidig kan angive størrelsen på virksomheden, jeres branche mv.

Udover at tilknytte hjemmesiden på jeres LinkedIn virksomhedsside, så kan du også linke til LinkedIn fra din hjemmeside. Hvis din virksomhes produkter og services i høj grad hænger sammen med din og andre medarbejderes professionelle profil (fx hvis du er rådgiver), så kan du med fordel linke direkte til din personlige Linkedin profil på din kontakt side. Hos Goldeman Brandt har stifterne eksempelvis linket til deres LinkedIn profiler med billede, tekst og en knap. På den måde gør de det nemt at oprette forbindelse til dem via LinkedIn - og øger samtidig troværdigheden omkring dem og deres forretning.

TIP!
I Mono's hjemmesideværktøj kan du med alle D4 designs let og enkelt oprette forbindelse til din LinkedIn virksomhedside. Du skal blot indsætte et link til LinkedIn side i din footer ved at klikke på LinkedIn ikonet. Hvis du tager et smut ned til footeren her på mono.net, så vil du blandt andet kunne se vores sociale ikoner og links - inkl. et link til LinkedIn. 

10. SEO på LinkedIn


Søgemaskineoptimering - SEO - er ikke kun noget, du skal tænke på i forhold til din hjemmeside. Det er bestemt også relevant på LinkedIn! Ved at kende nogle smutveje, kan du øge muligheden for, at din virksomhed bliver fundet på LinkedIn af både kunder, investorer og nye forretningspartnere. 

På din Linkedin virksomhedsside har du mulighed for at tilføje 'Virksomhedens specialer' (Company specialties). De ting du tilføjer her, fungerer som en slags søgeord (keywords i SEO-terminologi) og de kan hjælpe din virksomhed med at blive fundet via LinkedIn. Så overvej hvilke nøgleord personer i dine målgrupper bruger, når de søger efter din virksomhed, dine produkter eller den overordnede branche.
 

TIP!
Din LinkedIn side bliver både fundet gennem søgninger direkte på LinkedIn – og kan også blive fundet gennem Google søgninger. Så hvis du husker at integrere et link til din hjemmeside på din virksomhedsside, så kan LinkedIn også være en ny vej til at finde din hjemmeside og din virksomhed.

Flere gode tips


0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentar eller et spørgsmål - Klik her!