10 myter om website builders mono.net kan begrave

Dato: 17.02.2015

10 gode grunde til at vælge en website builder

I Mono har vi som mission at gøre det så nemt som muligt for små virksomheder at få en hjemmeside, som er både nem at opbygge, vedligeholde og administrere til en overkommelig pris. Derfor kan du hos mono.net selv opbygge din egen hjemmeside i et hjemmesideværktøj (website builder), som gør det så let som muligt at øge din virksomheds synlighed på nettet og derigennem vækste forretningen.

På nettet kan man finde mange udtalelser fra webudviklere, som fraråder brugen af hjemmesideværktøjer frem for at få udviklet en hjemmeside fra bunden. For større virksomheder med luft i budgettet giver det også god mening, men for de fleste små virksomheder kan det meget bedre betale sig at bruge et moderne og fleksibelt hjemmesideværktøj. I dette blogindlæg vil vi derfor modargumentere 10 af de mest omtalte "myter" om website builders med mono.net.

1) Programmering er unødvendig og din tid er godt investeret


Myte: Det er meget tidskrævende at opbygge og designe sin hjemmeside selv, hvis man ikke er vant til at programmere og ikke kender website builderens funktioner.

Fakta: For de fleste mennesker tager det altid lidt tid at sætte sig ind i noget nyt, men da mono.net er et intuitivt og kodefrit værktøj, tager det ikke mange øjeblikke før du har fået styr på funktionaliteten - også selv om du aldrig har arbejdet med webudvikling før! Hele værktøjet er baseret på WYSIWYG (What You See Is What You Get), hvilket betyder at du altid kan se præcis hvordan din hjemmeside ser ud inde fra værktøjet af. Hver gang du har tilføjet et nyt modul kan du straks se hvordan det vil se ud live. Derudover er mono.net baseret på drag-and-drop teknologi, som gør det nemt at indsætte fx tekst, overskrifter, billeder og video på dine sider - du trækker simpelthen bare moduler ind på din side og placerer dem hvor du vil. Så snart du har styr på den basale funktionalitet, er det også nemt at optimere din sides SEO og der er masser af hjælp at hente til at komme i gang med video på hjemmesiden, HTML-modulet, og markedsføring på sociale medier.

2) Du sparer mange penge både nu og i længden


Myte: Når man bruger en website builder betaler man et fast abonnement og man betaler ofte også for nye features, hvilket bliver for dyrt i længden.

Fakta: For den lille virksomhed, som ikke har 10.000 - 20.000 kr. til at betale for en hjemmeside, kan det være en stor fordel at have en abonnementsbaseret hjemmeside som kun koster 60kr. om måneden. For selv om mange vil sige at fordelen ved at få udviklet en hjemmeside af en professionel udvikler tjener sig ind i længden, skal man tænke på at hjemmesidedesign i dag ændrer sig så ofte, at en moderne hjemmeside i dag vil være outdated efter omkring 3 år. Et årligt abonnement hos mono.net koster 720kr. og så kræver det ikke en særligt stor lommeregner for at beregne den enorme besparelse der ligger i at administrere hjemmesiden selv. For selvom du måske skal betale 20.000 kr. for at få hele hjemmesiden udviklet, designet og sat op hos en udvikler, skal du måske også senere betale for at få videreudviklet et par sider, hvis dit produktsortiment eksempelvis ændrer sig. Når du selv kan administrere din hjemmeside kan du ændre på designet så ofte du vil og selv redigere dit indhold uden det koster ekstra. Og der er altid gratis hjælp at hente hos vores supportteam!

Er du i tvivl om det kan betale sig for din virksomhed at bruge en website builder? Så er du velkommen til at kontakte os på support@mono.net.

3) Du kan sagtens få et professionelt domæne


Myte: Hvis man bygger sin hjemmeside i en website builder, får man kun et uprofessionelt subdomæne til sin hjemmeside. 

Fakta: Det er sandt at man som udgangspunkt altid vil starte med at have et subdomæne til sin hjemmeside som fx "www.u1234.mono.net", da det ellers ikke ville være muligt at publicere sin hjemmeside uden først at skulle købe, flytte eller pege et domæne til hjemmesiden så snart man har oprettet sit abonnement. Hvis man fx gerne vil bruge lidt tid på at opbygge, redigere og finpudse sin hjemmeside inden man "går live" med et branded domænenavn, kan det ligefrem være rigtig rart at have et subdomæne, så man sagtens kan teste alle sine designs og tilføjelser live uden at virksomhedens kunder har adgang til det. 

Dertil kan man sagtens tilpasse sit subdomæne så det fx indeholder virksomhedens navn helt gratis. Log ind på din hjemmeside og gå ind under Min konto > Adresse for site > Subdomæne og vælg et relevant navn.

Det er selvfølgelig også muligt at købe, flytte eller pege et eller flere unikke domæner til hjemmesiden, når den er klar til at gå live. Derved kan man altså skræddersy både sit eget subdomæne og domæne til sin hjemmeside med mono.net! Hvis du køber et årsabonnement får du endda et .dk domæne helt gratis.

4) Du får en hjemmeside med fleksibelt design


Myte: Når man har valgt en hjemmesideskabelon er man låst til dens opbygning og design, og derfor vil hjemmesidens design med tiden blive forældet og statisk.

Fakta: Hos mange udbydere er det korrekt at man køber sig ind på et bestemt design og et låst antal sider, som gør det svært at få et unikt hjemmesidedesign. Hos mono.net er hjemmesideværktøjet dog så fleksibelt, at du kan ændre alle skabeloner 100% og udskifte designet præcis som du vil. Du har et ubegrænset antal sider til rådighed og mere end 75 forskellige moduler samt over 300 forskellige design-kombinationer af farver, skrifttyper og layout som du frit kan vælge imellem uanset hvilken start-skabelon, du har valgt. En start-skabelon kan derfor betragtes som en hjælpende hånd til at komme i gang, men det er kun fantasien der sætter grænser for designet herefter! Desuden er designet automatisk i responsive design, hvilket betyder, at hjemmesiden tilpasser sig alle skærmstørrelser og mobile devices.

5) Der er ingen begrænsninger på indholdet


Myte: Hvis du bruger en website builder er der et loft på hvor mange sider man kan få og man skal betale ekstra for at få avancerede funktioner.

Fakta: Det er korrekt at man hos mange udbydere kun får et begrænset antal sider (typisk 3-5) enten i fx en gratis version, eller at man skal opgradere sit abonnement, når man skal have flere sider, moduler eller funktioner. Hos mono.net betaler du kun ét fast beløb om måneden, og så er der ubegrænset antal sider, billeder, produkter, trafik og hosting til din rådighed.

Derudover er der ingen begrænsninger på hvilke funktioner du kan bruge i din prøveperiode!

6) Du har 100% ejerskab over dit domæne


Myte: Hvis du køber et domæne hos en site builder, kan du ikke tage det med dig, hvis du en dag vil skifte til en anden udbyder.

Fakta: Hvis du køber et domæne hos mono.net er det dit. Hvis du vælger at få mono til at hoste dit domæne kan du gøre med det som du vil. Du kan pege det væk fra mono eller flytte det når du ønsker.

7) Du bliver ikke tvunget til at bruge Flash


Myte: Hvis man bygger sin hjemmeside i en website builder bliver den lavet i Flash, som negativt påvirker SEO. 

Fakta: Det er korrekt at søgemaskiner som Google ikke bryder sig om Flash bl.a. fordi det ikke er mobiloptimeret og er svært for søgemaskinerne at læse (Læs mere hos SearchEngineLand). Og det er også korrekt at mange site builders tidligere har gjort brug af Flash såvel som mange web designere, fordi det giver mulighed for at lave en lang række flotte effekter. Dog har vi i mono.net valgt at bygge hele hjemmesideværktøjet med HTML5, så vi sikrer at alle hjemmesider som bygges i mono har de bedste forudsætninger for at rangere højt i søgeresultaterne.

8) Din hjemmesides loadtid er en høj prioritet


Myte: Website builders lader dig ikke komprimere billeder og fjerne unødig kode som gør din hjemmeside langsom og derfor ikke brugervenlig eller SEO-venlig.

Fakta: mono's hjemmesideværktøj komprimerer automatisk dine billeder ned til den mest optimale størrelse, så billedet vises i høj opløsning, men ikke fylder mere end det er nødvendigt. Derudover er værktøjet opbygget således at hjemmesiden kun bruger den kode som er indlejret i de forskellige moduler - det vil sige at du slipper for overflødig kode, som øger loadhastigheden.

Derudover vil din hjemmeside automatisk blive optimeret til hurtig mobilvisning med responsive design. Du har endda mulighed for at skræddersy den mobile visning, så du kun viser det indhold der er relevant for brugeren på farten når de ser din hjemmeside fra mobil og tablet. På den måde kan du fx fjerne tunge grafikker og billeder på din hjemmesides mobilvisning for at øge loadhastigheden. Hvis du bruger D4 design er du også sikker på at din hjemmeside loader så hurtigt som muligt, da dette design er "fladt" og derfor strippet for unødvendige design-effekter, som kan tynge sidens loadtid. 

9) Du får fantastisk support inkluderet i dit abonnement


Myte: Bruger man en site builder, så er man på egen hånd når problemerne opstår, og det er umuligt at få god support inden for en rimelig tid.

Fakta: Hvis man slår et smut forbi Trustpilot og kigger på nogle af de store website builders vil man bemærke, at de får en del kritik for deres kundeservice. Og hvis man er en virksomhed, som er afhængig af sin hjemmeside, er det super vigtigt, at man føler sig tryg ved sin hjemmesideudbyder og altid kan få hjælp, når der opstår problemer. I mono har vi et fantastisk support-team, som sidder klar til at hjælpe alle vores kære brugere med deres udfordringer. Derfor er vi i mono.net super glade for de mange fantastiske anmeldelser vi har fået af vores kunder. Med overskrifter som "Super support" og "Verdensklasse service" lukker vi hermed myten om ringe support

10) Selvom du ikke er designer, kan du sagtens selv lave en flot hjemmeside med mono.net


Myte: Hvis man ikke er web designer vil éns hjemmeside aldrig blive flot, uanset hvilken skabelon man har valgt til hjemmesiden.

Fakta: Mono's hjemmesideværktøj er skabt til at gøre det meget nemt at strømligne en hjemmesides design og holde det skarpt og rent. Hvis du fx har valgt et D4 design til din hjemmeside vil farverne i hjemmesidens struktur og skrifttype være ens på alle sider, og du kan til enhver tid skifte mellem forskellige designs (skrifttype, farver og menustruktur) uden at ændre indholdet på hjemmesiden. Derudover vil de individuelle siders sideskabeloner sørge for, at dine moduler altid er placeret harmonisk i forhold til hinanden, så hjemmesiden ikke bliver rodet at se på. Hvis du vil se gode eksempler på flotte hjemmesider, som er lavet med mono.net af nogen af vores mange brugere, kan du følge os på Facebook, hvor vi hver uge lægger et nyt eksempel ud til inspiration.

Få professionel hjælp til at komme i gang

Hvis du alligevel ikke føler, at du har tid nok til at få designet og bygget din hjemmeside, men gerne vil bruge mono's værktøj til selv at vedligeholde og opdatere hjemmesiden efterfølgende, er der god hjælp at hente. Flere bureauer er nemlig begyndt at bruge mono.net til at designe hjemmesider for små og mellemstore virksomheder, hvorefter virksomheden selv kan administrere den færdige side med fx nyheder, billeder og svar på henvendelser til mono's faste lave abonnementspris. Dermed kan virksomheden få det bedste af to verdener - professionel hjælp til design og opsætning af hjemmesiden, samt et brugervenligt CMS system som er billigt og nemt at opdatere.

Vi anbefaler at du kontakter Good people som har mange års erfaring med at opbygge professionelle hjemmesider i mono.net hvis du vil have hjælp til at få opbygget og designet din hjemmeside. Se gode eksempler på deres arbejde her, hvor du også finder kontaktinformationerne.

0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentar eller et spørgsmål - Klik her!