Dato: 01.02.2016

Chat på hjemmesiden styrker salget

Mono.net har fået skarpt besøg af grundlæggeren af Cybersmile, Andreas Rafn, der som gæsteblogger fortæller om, hvordan du med en live chat-løsning på din hjemmeside kan øge kundeengagementet, skabe høj kundetilfredshed og styrke salget. “Det handler om den rigtige besked - på det rigtige tidspunkt” - Andreas Rafn.

Se blogpost af Andreas Rafn nedenfor.

Du har et solidt brand, din hjemmeside er færdigdesignet, du har en god SEO-strategi og en produktportefølje klar. Din hjemmeside indbyder allerede besøgende til en god oplevelse og giver et flot billede af, hvad I tilbyder. Men hvor bliver kunderne af?

Sandheden er, at dine produkter kun er en del af oplevelsen, når det gælder din hjemmeside. For at øge engagementet fra dine besøgende og øge chancen for at de bliver kunder hos dig, handler det om at skabe en relevant samtale for de rigtige besøgende - på det rigtige tidspunkt.

PERSONLIG KONTAKT GØR FORSKEL I SALGET


Vi er alle, som online-shoppere, blevet eksperter i bevidst at overse reklamer. Pop-ups, reklamebanner og marketing e-mails fjernes ubesværet. Vi er blevet trænede i at overse dem, og allerede i 1990’erne blev der forsket i termet “banner blindhed”. Dette skyldes, at vi ved, at disse beskeder ikke er skrevet til os.

Erfaring har lært os, at generisk indhold sjældent har lige så stor effekt som den personlige besked. De upersonlige henvendelser og flade hjemmesider har en faldende attraktivitet hos online shoppere, og for mange hjemmesider og især webshops betyder det desværre, at en del af det gode budskab går tabt.

SERVICER DINE KUNDER ONLINE MED CHAT


Vores erfaring er, at en online shopping-oplevelse ikke bør være mindre personlig eller behjælpelig end den, man forventer at få til dagligt i fysiske butikker. En oplevelse, hvor man både forventer hjælp, vejledning og gode råd til købet. Det handler altså om at give samme tryghed, samme professionelle kundeservice og samme proaktive kundekontakt, som man er vant til. Med andre ord handler det om at invitere besøgende til en hurtig og personlig samtale - netop når de har brug for det. Løsningen på dette er hverken e-mail henvendelser, ticket-systemer eller gæstebogs beskeder, men derimod personlige live chat-løsninger.

Vores undersøgelser viser, at gennemsnitligt 15 % flere henvendelser kan forventes på webshops, som benytter click-to-chat løsninger, og dette direkte kommunikationsmiddel er af stigende interesse og mere naturligt at bruge for online shoppere.

VÆRDIEN AF EN PERSONLIG CHAT-SAMTALE


Med live chat på hjemmesiden handler det om at skabe en direkte personlig kontakt mellem den besøgende og virksomheden. Det handler om, at vi som online-shoppere får en personlig henvendelse, som vi har mulighed for at reagere på imens vi overvejer vores køb, da den kan være både tryghedsskabende og afklarende i forhold til kundens spørgsmål, undren og interesse. Det gælder om at vise dine besøgende, at du er til stede og klar til at servicere dem. Uanset hvad din webshop sælger, hvad du skriver om på din blog, eller hvad din hjemmeside promoverer, kan den personlige samtale skabe stor værdi for både dig og dine besøgende. Her er et par konkrete eksempler på hvordan:

live chat fordele

  • Styrk salg og skab mersalg i din webshop
    Du kan bruge den direkte samtale til at guide dine besøgende gennem et køb på din webshop og præsentere nye produkter for potentielle kunder, netop når de browser din webshop.

  • Skab tilbagevendende besøgende
    Brug chatsamtalen til at give dine besøgende lyst til at vende tilbage til din hjemmeside ved at besvare deres spørgsmål og være imødekommende overfor deres ønsker. Formår du at skabe øget værdi for de besøgende, vil de have god grund til at vende tilbage.

  • Få feedback fra dine besøgende
    Du kan bruge live chatten til at få unik feedback på dit website, dit produkt og dit brand. Forstå dine besøgende og få et kvalitativt billede af, hvem der kigger på dine produkter og din side.

  • Support og øget kundetilfredshed
    Du kan bruge live chatten til at supportere kunder, der ellers var gået i stå under et køb, og dermed mindske bounce-raten for din webshop.

Vi i Cybersmile mener, at live chat-løsninger skal være nemme at bruge. Online shoppere skal ikke lede længe efter en chat knap eller en kontaktformular. Værdien opstår i den hurtige, personlige kontakt som en simpel live chat skal tilbyde!

FÅ CYBERSMILE PÅ DIN MONO HJEMMESIDE


Mono.net og Cybersmile har skabt et samarbejde hvor du som Mono-bruger kan prøve live chat med Cybersmile gratis i en måned via Mono Apps.

Cybersmile er en ny dansk live chat-service, der tilbyder din hjemmeside en simpel chatbox. Du kan administrere og besvare henvendelser direkte fra din computer eller smartphone, når du er på farten.

Opret dig via Mono Apps, få den første måned gratis og skab værdi for dine brugere.

Cybersmile funktioner

  • Ubegrænset antal samtaler,  “chat-agenter” og historik

  • Nem og hurtig opsætning og administration 

  • Indblik i kundens færden på din hjemmeside under samtalen

  • Chat med kunderne via mobilen

  • Mailchimp integration: Integrer automatisk dine Cybersmile-forbindelser med dine nyhedsbreve

Anbefaling fra en MONO BRUGER


“[Cybersmiles mobil-applikation] er en funktionalitet, der hjælper os rigtigt meget eftersom vores tid på kontoret er sparsom, da vi ofte er ude til events og på besøg hos kunder. Cybersmile har dybest set gjort vores kundeservice mere mobil, og det er et kæmpe plus for vore forretning, hvor fleksibilitet og service er nøgleordene.

Vi har fået flere henvendelser, end vi havde forventet via modulet, og vurderer samtidigt, at de henvendelser, vi får, er fra nogle af de kunder, vi ellers ikke havde haft kontakt med – med andre ord, så får vi samlet op på nogle af de kunder, der sidder tilbage med de spørgsmål, som har stor betydning for, om vi sælger noget til dem eller ej.

Bildrømme.dk

Tak fordi du læste med! Jeg håber at blogindlægget gav indblik i hvor stor en værdi den personlige og direkte samtale med din kunde har for den samlede brugeroplevelse og din forretning. Vær dér hvor kunderne er og skab værdi!

- Andreas Rafn, Grundlægger af Cybersmile

1 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentar eller et spørgsmål - Klik her!

2016.02.29 Skrevet af Strike Force Heroes 3
Great! Thanks for sharing the information. That is very helpful for increasing my knowledge in this field.
http://strikeforceheroes3game.com
http://happywheels3game.com
http://happywheels4game.com